Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA JCB Maestro MobilePay

Dansk Tang

Dansk Tang er en bæredygtig ressource

Tangen høstes over vækstzonen, så den efterfølgende hurtigt kan skyder igen. På den måde bidrager tangen både til at fjerne kvælstof fra havet, samtidig med at den skaber en næringsrig fødevare til din hverdag.

preload spinner

Siden 2016 har Dansk Tang sørget for at sætte tang på dagsordenen. Tang er en bæredygtig ressource, som høstes over vækstzonen, så den efterfølgende hurtigt kan skyder igen.
På den måde bidrager tangen både til at fjerne kvælstof fra havet, samtidig med at den skaber en næringsrig fødevare til din hverdag.

Tilbage i 2015-2016 havde NOMA, der har været kåret som verdens bedste restaurant mange gange, været i udlandet for at søge inspiration. De vendte hjem og besluttede at bygge en helt ny restaurant og I den forbindelse begyndte Dansk Tang at levere tang til resturanen NOMA 2.0.

På daværende tidspunkt havde Dansk Tang kun været i gang i 1 1/2 år og kørte rundt i Danmark og solgte salt, pesto, olie, og tørrede produkter. Beslutningen om at levere til NOMA var ikke svær – hvem ville ikke gøre det. Men det betød samtidig en total omvæltning af, hvad de var i gang med. Mange møder og god opbakning fra bestyrelsen førte til, at de den dag i dag leverer både frisk og tørret tang til alle toprestauranter, samt restauranter, cafeer og cateringvirksomheder. I november 2021 indgik de et samarbejde med Fiskerikajen, der leverer fisk til mange af de samme kunder. Det var et godt match, da fokus på tang steg, især på grund af det stigende fokus der er på klimaet. I dag tilbyder Dansk Tang hele 22 forskellige friske arter af tang i løbet af året. Dansk Tang har i al beskedenhed gennem årene introduceret og oplært mange kokke i arbejdet med havets grøntsager.

I 2004 blev Nordisk Køkkenmanifest skabt og formuleret. Seks punkter blev opstillet: renhed, årstider, etik, sundhed, bæredygtighed og kvalitet. Manifestet for Ny Nordisk Mad har en innovativ tilgang til traditionelle fødevarer med et stærkt fokus på sundhed og en etisk produktionsfilosofi. Sagt på en anden måde, madkulturen i Norden skal være kendt, beundret og elsket verden over for sine høje ambitioner, dejlige måltider, evnen til at forene god smag og sundhed, sin generøsitet og ansvarlighed i forhold til de store udfordringer, der er forbundet med produktion og forbrug af fødevarer. En række af Nordens toneangivende kokke underskrev manifestet i 2004, herunder Erwin Lauterbach og René Redzepi i Danmark.

 

Tørret tang: 

Søl/dulse

Sukkertang

Kombutang

Bæretang

Havsalat

Vingetang

Irishmoss 

Savtang

 

Granulager af tangmix:

Kattegat - Savtang, blæretang & sukkertang 

Isefjord - Søl/dulse, sukkertang og havsalat

Rørvig – Søl/Dulse, sukkertang og kombutang

 

Hvor ofte spiser du selv tang? Der er ingen tvivl om, at vi kun lige er begyndt at se mulighederne inden for tang. Gennem sushi har mange stiftet bekendtskab med tang, som jo er den grønne plante, der bruges i forskellige udgaver på sushirestauranterne. Den grønne tangsalat nævnes også ofte, når folk fortæller, at de har smagt tang, men lad det være sagt med det samme, det er ikke selve tangen du smager, det er marinaden den ligger i. Hvis det var kål eller blade, ville de smage på samme måde, så det tæller ikke helt ud for “tangregnskabet”. Tjek evt. varedeklarationen. Der er dog tang i produktet – tang af typen wakame.

Historien og menneskets tidlige anvendelse af tang

Da tang nedbrydes hurtigt, er det svært at finde klare arkæologiske beviser for, at mennesker har brugt tang som føde i fortiden. Men det virker naturligt, da mennesker altid har haft interesse i at finde føde i form af fisk og skaldyr i vandet.

Generelt er det begrænset hvad der er skrevet om tang i historien, men vi er rigtigt glade for at Ole G. Mouritsen har givet tilladelse til at bruge passager fra hans bog ”Tang – Grøntsager fra havet”

 Der har de sidste år været meget snak om paleokosten, også kendt som stenalderkost. Arkæolog og botaniker Sabine Karg, der er ekstern lektor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, har specialisere sig i arkæobotanik, som hun fortalte i et interview til Videnskab.dk i 2012 om fundene i arkæologiske udgravninger:

»Kulhydrater har været en del af kosten. På oversvømmede bopladser fra jægerstenalderen er der fundet spor af både rødder og frø fra forskellige vandplanter og vilde græsarter.«

 »Hvad man finder på de arkæologiske udgravninger, afhænger både af bevaringsforholdene, og af hvordan man dengang har tilberedt maden. For os er forholdene særligt gode på oversvømmede bopladser, hvor organisk materiale bevares godt, og i brandlag eller ildsteder hvor man finder planterester, der er brændt,« siger Sabine Karg og giver et eksempel:

 »Vi har for eksempel fundet frø fra vilde græsarter og vandplanter samt rødder, der har været en del af jægernes kost. Især når man ikke var heldig på jagten, måtte man tage ud og samle og grave rødder op.«

Fremstilling af tangsalt

Hurtigt fandt man også ud af at udvikle salt fra tang – faktisk har man fremstillet salt helt tilbage til oldtiden. Ole G. Mourtisen nævner naturligvis også dette i sin bog:

Ved afbrænding af tang fremkommer saltholdig tangaske, som ved opslæmning i havvand og efterfølgende inddampning fører til sortsalt, der indeholder nogle af tangens forbrændingsprodukter. Saltproduktion fra tang har været udbredt i mange kystområder i Norden og har især været vigtig i perioder med knaphed på importeret hvidt havsalt, især til nedsaltning af ferske madvarer. Gennem hele middelalderen og i Norge helt op i 1900-tallet har tang, specielt blæretang og ålegræs, været brugt som gødning på markerne, ofte sammen med staldgødning. Tangen har et pænt indhold af phosphor, kvælstof og især kalium, men saltindholdet har været mindre ønskeligt for en del markafgrøder. Også i Norden har man i perioder benyttet tang til at fremstille soda, for eksempel på Hirsholmene. Flere steder var sodaproduktionen dog baseret på strandplanter, for eksempel er der ligefrem en urt, sodaurt, hvis navn afspejler denne udnyttelse.

Under arkæologiske udgravninger i Tårnby i 1993-94 før bygningen af Øresundsforbindelsen fandt man resultater, der tyder på, at Tårnby-bønder i middelalderen i stor stil brugte tang, som de havde nem adgang til. Tangen blev brugt til tagene på gårdene og som isolering. Man har også udvundet sæbe og vigtigt salt fra tangen. Salt blev brugt til at konservere fisk og kød. Kødet smagte sandsynligvis ikke godt efter at have været nedsaltet i lang tid, så i middelalderen krydrede man maden meget, og blandt andet brugte man koriander. På Amager er tang gennem flere århundreder blevet brugt som isoleringsmateriale for kulørne, og derefter genbrugt som gødning. Hver by havde sit eget tangstykke, og der var faste regler for, hvornår og hvordan man måtte hente tangen. I 1850 ansøgte 10 gård- og husmænd i Ullerup og Viberup Det danske Landhusholdningsselskab, der stod for Kongelunden, om tilladelse til at køre gennem skoven til stranden efter tang. Ansøgningen understregede tangens betydning for Amagerbrug, både som gødningsmiddel, da vi ligger langt fra København (hvor man hentede latrin), og til at bevare grøntsager om vinteren. I disse situationer var tang er i høj grad uundværlig.

 

Furgin eventyret i 1950´erne i Danmark

Et mislykket eksperiment i et køkken skabte i slutningen af 1950´erne et tangeventyr i Danmark.

Det var en mand ved navn Freddy Nielsen, der havde fået et tip om at man af almindelig tang kunne udvinde alginsyre. Det er faktisk en temmelig interessant historie, for det er historien om et en ide, et mislykket forsøg, der ender som en sensationel opfindelse.

 Tilbage til 1942 stod Freddy Nielsen i sit køkken og kogte Kattegats tang til en brunlig suppe, der umiddelbart blev til en særdeles uappetitlig suppe. Så i første omgang blev projektet med at udvinde alginsyre ikke til noget.

Frederik havde gennem nogle fiskere fået fat i en stor dynge blæretang, og var derefter gået i gang i køkkenet og selv om Freddy havde blandet tangen med forskellige kemikalier og kogt den, udeblev det ønskede resultat (Freddy var oprindelig uddannet frisør, men havde derefter kastet sig over en masse kemibøger) Men da han opdagede, at tangen fortsatte med at udvikle varme, blev han alligevel nysgerrig og undersøgte tangen nærmere. Imellem blæretangen fandt han en rødalge, der blev benævnt som gaffeltarre (i dag gaffeltang). Han mente, det måtte være den, der var skyld i varmeudviklingen. Han sorterede gaffeltangen fra og kogte den i en kasserolle, og lod den stå et stykke tid. Resultatet blev en rød-brunlig, slimet masse – endnu et mislykket forsøg. Så Frederik stillede kasserollen i vindueskarmen, og tænkte endnu et mislykket forsøg, eller næsten, for dagen efter, da hans kone skulle bruge kasserollen, og Freddy ville gøre den ren, opdagede han, at den rød-brunlige suppe i løbet af natten var blevet til en fast gele. Så uden at vide det, havde han fremstillet det eftertragtede stof, agar.

Freddy opnår flere anerkendelser for sine opdagelser. I 1945 indstillede Polyteknisk Læreanstalt ham til Facoprisen og i 1946 fik han Tuborgprisen. Men konkurrencen fra Asien var stor og selv om han kæmpede med at skaffe kunder bl.a. ved at rejse verden rundt, så lykkes det aldrig helt at opnå den store succes. Da Freddy Nielsen dør i 1950, overtog hans kollega arbejdet med at rationaliserer driften og produktionen. Da kollegaen foretager nogle analyser, finder han ud af at, det stof man fremstillede på basis af gaffeltangen overhovedet ikke var agar! Det havde dog en del ligheder men i virkeligheden var det furgin. Det havde en række særlige egenskaber, som gjorde det yderst velegnet til en del formå, hvor man ikke ville tænke på at anvende agar. Produktionen var på det tidspunkt ret omfattende i Danmark. Litex som lå i København, Skandinavisk Agar Industri” i Vejle og ”Algadan” i Frederikshavn, hvor Freddy Nielsens kollega var leder, arbejdede nu alle med at udvinde stivelse af tang.

Helt lokalt fandtes der en afdeling af virksomheden Litex, den lå i Havnsø (afdelingen blev oprettet i 1954). Her blev der i Tangkrogen sorteret tang til afdelingen i København.

Mængden af gaffeltang, der blev hentet i Kattegat ved at trawle tangen, var stor. Det var ikke unormalt for skibene at hente 100 tons om dagen. I 1958 blev der trawlet 25.000 tons gaffeltang i Kattegat.

Furginpulveret opløses nemt i koldt eller lunkent vand, og det har syv gange så stor gelstyrke som husblas.

I 1958 blev kun 5% af den danske furginproduktion solgt herhjemme, resten blev eksporteret. Således afsluttes historien om Freddy Nielsen

I dag eksisterer virksomheden CP Kelco i Lille Skensved, de arbejder med at udvinde tangstivelse. Dette produkt er også kendt som E-406 (Agar) og E-407 (Carrageenan) og dette tilsættes blandt andet i tandpasta, kakaomælk og flødeskum.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding til nyhedsbrev er du altid blandt en af de første til at modtage de seneste nyheder samt spændende inspiration og nyeste trends